Tønsvik

Forfatter av gårdshistoria ønskes.

O. Rygh: Norske Gaardnavne

11. Tønsvik. Udt. tø1nnsvíka. -- [Thonnes Viig 1567]. Tøn-nesuig 1610. Thønnsuig 1614. Tønswigen 1723. Se Tønsaas.

Vis større kart

Lensregnskapet 1567

Thonnes Viig
Knud Oluffzenn	j vog f.
Hanns Henrichszenn	j vog f.
Willum Oluffszenn	j vog f.
Thomes Moenszenn	j vog f.

Skattemanntallet 1670

Præstens Jorder.
Tønßuigen	2pd.	Schatt
Jens Christopherßen	2pd	½Rdr.

Noch Efftersckreffne Leilendinger, som findis Her i Tingstedet, at hafue noget Lidet Brug. Och derfore Lagt och Taxerit for Schatt.
Jens Christopherßenn	Tønsuig	1ort.

Manntallet 1702

Opsidernes eller Leylendings Stand og Vilkor.	Gaardenes eller Platzernes Navne	Opsidernes eller Leylendings Navn	Deris Alder	Deris Sønners Navne og hvor de findes	Deris Aar og Alder	Tieneste Karle eller Drenge	Deris Alder
Er temmelig beholden	Tønsvigen	Jens Jensen Staf Brun	36	Henrich Jensen	11	Erich Persen	17
				Jens Jensen	6	Lars Jonsen	16
				Niels Jensen	5	Jon Andersen	15
				Jörgen Jensen	2	Per Tomeszen	15
						fostersön Christen Joensen	6

Her Effter Specificeris Huuszmend og derisz
familie som i Tromsöe Sogn findisz:

Gaardenes eller Platzernes Navne	Opsidernes eller Leylendings Navn	Deris Alder
TönsVigen	Henrich Sörensen	38

Justisprotokoll Helgøy 1708

Sr: Hanse Joensen Kiil præsenterede for Retten og forregaf at hand paa Lars Gudtormsens vejne til dette ting og holdende Rett haver ved bondelensmanden Niels Nielsen og Steen hansen ladet indstefne Sr: Jens Jensen tønsvigen, og begierde at hans Stevnings Mend motte paaRaabis at afhemle Stefnemaal vorledis og hvor fore hand hannem haver ladet Citere, hvor da bemte: Niels Niels: og Steen hansen for Retten fremkom og Med opRagte fingre giorde Ed, at de Eftter hans Joensens begier haver indstefnet Jens Jensen til dette ting lofligen, til at fremsige af vad adgang hand haver annammet penge og anden verdj af Lars Gudtormsen, Saa og at Svare for det Godtz som Lars Gudtormsen haver indskibbet udj Jens Jensens baad ved Malangs Ejde, hvilchet hand fra landet Med afdrog, hvorpaa hand haver at anhøre vidnesbyr.
   Jens Jensen Møede og vedstoed Stefnemaalen; og til sagen erbød sig at svare.
   Der Eftter begierte hans Joensen at hans vidner motte examinerit, hvorda fremkom for Retten Peer tommesen, Knud Christophersen, Anders Erichsen og Gunder Erichsen, da demmen blef forrelæst Eden ordlydende hvor Eftter da de 3 de: blef udvist, imedens Peer tommesen aflagde sit prof i dend sag hvorda bemlte: Peer thommesen fremkom for Retten og med opRagte fingre giorde Ed, og saa bekiender Peer thommesen at der hand og Peder Joensen find Roede med deris hosbond Jens Jensen Ofver balsvigfiorden, og i medens hørde de et skud, ved vejholmen, hvor over de Roede til vejholmen, Hvor Gudtorm larsen find stoed paa en flaade og ville fra holmen, og til landet, hvorda Jens Jensen ved tolchen Peer Joensen find, angaf sig at vere Prostens Søn i Tromsøen, og saa tiltaldte bemte: Guttorm, hvad hand hafde at bestille paa hans faders lejermaal og da tog Jens Jensen udj Prousten sin Søns Knud Olsens Nafn En børse fra bemlte: Gudtorm, Eller og derfor at gifve hannem 10 Dr: for hand hafde veret paa hans faders lejermaal, hvor Eftter de da samtlige undtagen Peer Joensen som blef med baaden, og gik til fieldtz til Lars Gudtormsen, som var bemte: Gudtorms: sin fader, og der de opkom fortalte hand sin fader dend udlejlighed hand vare ikommen, dertil svarede faderen Nej iche at ville betalle Noget, dertil svarede Jens Jensen dersom hand iche betalte hannem skulle hand føre ham til fogden og lade sette ham i boldt og Jern, Hvor da lars Gudtormsen paa sin Søns vejne betalte ham, Reind ost for ? 3 voge, 1 qven Øxe, 1 Reind skind Noget brugt, En Ny valmens Koftte, og 1 ditto Noget lidet brugt, 1 befvergield, 1 par fæld fraas hansker, Et field fraas skind, saa og penger dertil mens hvor mange det var viste hand iche, hvorimod Jens da leverte børsen fra sig til Guttorm, hvor Eftter de da drog hiem til Jens Jensens huus og der opskiftte det. En anden gang derEftter Reiste samme Peer thommesen med sin hosbond Jens Jensen til balsfiorden, og der de kom i fiorden Rogte de først Anders Sørensen hvor Lars Gudtormsen find vare omborde hos, og hafde Med sig ifølge Knud Christophersen, Anders Erichsen og Gunder Erichsen, da talte Knud Christophers: paa Lars Gudtormsens vejne til Jens Jensen at hand Maatte faa følge hannem Ind i fiorden, hvortil Jens svarede Ja, og saa Roede de Ind til Middags Neset, og da Knud paa Lars sin vejne talte Med Jens Jensen igien at Lars Motte følge ham til sit hiemsted, hvor til Jens svarede Ja, hand hafde baaden Stoer Noch, og saa bar Lars sit tøy i Jensens baad, Som var nogle findbommer. Mens hvor Mange Støcher det var mindes hand iche, Noch 20 Allen Med qven strj, 1 aatterskind, saa og Nogle graa verch mens hvor mange timmer det var mindes hand iche, Noch 8te mk. tobach, 1/2 w: Salt, En Mycsech af grandt lærit, 1 par feldfraas hansker, 1 Ny volmens koftte, Nogle smaa Reindkalsskind af tal veed hand iche, 1 grand Røs fin læris skiorte, og var siut med Røet Silche om halsen, og 1 Ny karmandz koldhue af grøndt klæde, og der foruden hans Vej Mad som var i kisten. Der det var giort bad Jens sit folch gaa i baaden, og sielf stoe hand igien paa landet Med Jon Ottesen som thiendte ham, og saa baed bemelte Jon sin hosbond Jens i baaden, og saa bad Jens at Jon skulle skue baaden af med en snarhed hvor Eftter hand da skøe baaden af, og der lars Gudtorms: saae det, da Robte Knud paa Lars Gudtorms: sin vejne til Jens at Lars ville verre sielf med. Der til svarde Jens Jensen at dette skalt du have fordj du haver ladet Stemt mig for Ransmand og indførdt mig derfore, og saa drog de fra ham, og til andersdallen, og der Eftter deris hosbondtz befaling løftte Nefver mod Jens Jensen Med sin Søn Roede med baaden til Strømen hvor fra hand igien kom om Natten til dem, og saa drog de Med deris hosbond derfra og lige hiem til vigen hvor Jens Jensen boede. Der Eftter blef fremkaldt Knud Christophersen find hvor hand med opRagte fingre giorde Ed, og saa udsagde saaledis at lars Gudtormsen find kom til hannem paa andersdalen hvor benefnte knud bode, og Eftter at lars Gudtormsen Noget hafde veret hos ham fuldis de ind i balsfiorden dog hver hafde sin baad. og undrveis Møede de anders Sørensen til hvem hand og Lars lagde omboer til. og En stund der Eftter kom Jens Jensen vigen Roende som ogsaa boer lagde Med Anders Sørrensen, hvor da Lars Gudtormsen bad Knud Christophers: hand skulle Spørge hvor dend Mand Nemlig Jens Jensen hand agtet sig, hvilchet hand og giorde, hvor til Jens Svarde at hand ville ind i fiorden, hvor da Knud Eftter Lars sin begier bad Jens at hand motte faa følge ham ind i fiorden, dertil Jens svarde Ja at baaden var stoer Noch, og saa drog De derfra i Selskab Med Jens til Midagsnesset, hvor de tilligemed Jens blef med Natten, om Morgenen da Jens ville afdrage, da bad Knud Jens paa Lars sin vejne at hand kunde faa følge ind i fiorden med ham, hvortil Jens svarde Ja og sagde vil hand følge mig saa ber tøyet dit i baaden Strax. og saa bar Lars sielf sit tøy i Jens sin baad som var Nogen bommer, saa og Rendkalsskind og Graaverchs skind, 8te mark tobach 1/2 w: Salt. 1 par fieldfraashansker besiudt med tin, 1 koftte, saa og Noget andet det hand ej Nu kand mindes at saartere, mens Lars Gudtormsen hafde sagt for ham at det var tilsammens til 20 dalers verdi.
   og der det var alt indskibbet, stoed lars paa landet og tald Noget med Knud, og imedens det var ?? hørde Knud at Jens bad sit folch afskiue baaden, som de og giorde da Rober Knud til Jens og sagde at hand hafde sedt En Mand igien paa land, dertil svarde Jens hand kand Nu vere lenge Noch hand skal iche komme i min baad, hvor til Knud svarde at der var ingen som Nytter paa Jer, Manden schal vel endda faa Raa, mens føer Knud hans tøy igien paa land dertil svarde Jens det skal følge med som er i baaden, hvortil Knud spurde ham hvortil det skulle komme at hand tog godtzet og iche Manden der Ejde det; dertil svarde Jens at det tog hand fordj at Lars hafde stemt ham for Ransmand; og dermed drog hand af, og finden Lars blef staaende igien paa land. og hafde da hverchen vej mad Eller klæder meere End de hand hafde paa sig igien. Dernest blef anders Erichsen Eftter Jenses Egeen begier og fremkaldt. hvor hand da Med opRagte fingre for Retten giorde Ed og der Eftter giorde sin bekiendelse, og Eftter at hand var forhørdt overstemte hans ord at vere det samme som Knud Christophersen for hen i denne sag hafde vidnet. undtagen at hand iche kunde alt af hans goedtz mindis at Spesificere som Jens tog fra Lars gudtormsen Men Lars blef igien staaende paa land og iche hafde meere End hand gich og stoed udj: det og samtlige lauRettet kand bekrefttede. at saaledis for Retten var talt af bemte: anders Erichsen.
   End videre Fremkom Gunder Erichsen og med opRagte fingre giorde Ed for Retten, og der Eftter giorde sin bekiendelse, og Eftter at hand var forhørdt befandis hans talle at vere Enslydende Med det som Knud Christophersen haver i denne Sag profvet som ordlydende forhen er indførdt. det samtlige laudRettet for Retten testerede, som paahørde det.
   Hans Joensen blef tilspurdt om hand hafde fleere vidner at føre i denne sag, dertil hand svarde Nej, Der Eftter tilspurde Jens Jensen hans Joensen at hand ville fremvise sin fuldmagt, hvor da bemelte hans Joensen fremviste, En begier skrifvit til Kongl: foget Sr: Jørgen Jørgensen Aarhuus, paa Sex skillings forSeglings papier af aar ? 1706. og er datterit Langesund d: 3 July Ao: 1706. og det under hans Joensen Egen haand, hvorudi hans Joensen begierer at Kongl: foget vil beordre ham at talle paa Lars Gudtormsens vejne paa dend Sag hannem og Jens Jensen er imellem hvor da paa samme skriftt var skrifvet saaledis Eftter Indbemelte begierring til Rettis befordring tilstedis Sr: Hans Joensen Denne Sag at paatalle og udføre. Testerer Jørgen Jørgensen Aarhuus. End videre fandis paaskrefvet saaledis. anvist i Rette paa ledingsberg tinget som holdis i langesund d: 7 Julj Ao: ? 1706. Test: Søren Pedersen bogøe.
   Jens Jensen tilspurde hans Joensen om hand Nogen gang tilforen hafver Stemt han for Nogen Ret udj Dend Sag om Lars Gudtormsen; Kongl: foget Sr: Jachob Rosenving forreholdt parterne om de hafde videre at protocolere i Retten i denne sag, da som det er snart qvel og Søndagen er i Morgen. opsettis Retten til Mandag Norgen klochen 8. da parterne haver at møde, samt og tilstedeværende LaudRettet.

   d: 25 hujus blef Retten atter igien af forbenemte Kongl: Constituered foget; Sat, og Retten bethiendt af for bemte interims Sorenskrifver og Edsvorne Laud Rettis Mend. for bemte: parter præsenterede for Retten, hvor da Jens Jensen paastoed, at for indførde fuldmagt ei paa loven grundet, bør ei heller af Nerverende dommer ansees gyldig holt Eftterdj hans Joensen Kiil borger og indvaaner udj trundhiem, og udj Nordland paa sit kremmerleje uden tinglafvet ej bør ansees at procedere fremmede Sager. hvor Jens Jensen henskie sig til loven at En erlig mand udj ting lafvet som af stedes øfrighed dertil beordres kand hvorde eller blive beordret, hvorpaa Jens Jens: Nerverende Dommerens Sensøur er begierende. til dette Jens Jensen procediur, Svarde fogden Sr: Jachob Rosenving at saasom forhen for Retten bemte: Joen Joensen af Kongl: foget Sr: Jørgen Jørgensen til denne Sag er beordret at paatalle hvorfore hand iche herudj Jens Jens: paastand kand Contramændere de som forhen inden Retten er passerit.
   Sr: Hans Joensen protesteret at denne Jens Jensen procedieur det hand formeener at vere udlofligt iche at motte ansees af Nogen verdj.
   Videre protesterede hans Joensen om Jens Jensen iche bør at betalle Gudtorm larsen det fratagne goedtz Nemlig til 10 Rixd: verdig, som faderen betalte for sin bemte: Søn, disligeste ogsaa fra Lars Gudtormsen taget udj varer for ? 20 Rixdr: som blef udj Jens Jensens baad Indlagt ved Medags Nesset.
   hvornest hans Joensen paastoed om iche at Jens Jensen bør at undgielde for dette sit øfvede verch at Lide dom derfor Eftter Lovens 6te bogs 15 Cap: 20 art: saa og af samme Capittels ? 1 art:
   Disligeste og paastaas for anvende prosessens bekostning der for ? 8te Rixdr:
   Jens Jensen derimod protesterede iche at have videre i sagen at producere Mens begier af Nerverende dommer afsigt. hvornest hans Joensen og var paastaaende dom.
   Parterne blef af Kongl: Constituerende foget, samt og af Dommeren Nogle ganger foreholdt til foreening og forlig, Mens ingenlunde vilde sig dertil beqvemme, og som her forhen i agten af protestanten hans Joensen Saavelsom af Citanden Hans Jonsen Er paastaaende dommerens afsigt og dom. Da som af agten sees, at Jens Jensen haver vedstaaet Stefnemaalet, og til sagen erbyder sig at svare, kand derfor hans udtage procedieur iche for loflig ansees, angaaende hans Joensens fuldmagt dend Jens Jensen formeener ej at vere gyldig, da ansees saadan Jens Jensens procedieur af ingen kraftt, men Hans Joens: forbliver ved Sagen Eftter Kongl: fogdens Sr: Jørgen Jørgensens tilladelse. Hvad sig Sagen i sig sielf anbelanger; da som udj agten sees, af det verch Jens Jensen schal have øfvet imod gudtorn Larsen, angaaende den børse Eftter agtens formelding hand skal have fra ham taget, og derpaa ichun findis et vidne i samme gierning, hvorfore dend sag saavidt dend sag belanger, iche bør komme Jens Jensen til Nogen Nagdeel. Saasom Loven vil at udj en gierning skal vere 2de vidner. Mens hvad sig anbelanger, der som Jens Jensen skal have øfvet Moed Lars Gudtormsen ved Middagsnesset Eftter agtens indhold, det de indførde prof her for Retten har vundet at vere af Jens Jensen begaaet, og Jens Jensen derimod hafde ingen Contra prof at fremføre, Mens ichun Nogen udtidig procedieur som ej kand ansees hannem til befrielse i denne Sag. Hvorfore Jens Jensen bør for dette sit øfrige verch hand giordt haver imod Lars gudtormsen ved Medags Nesset, at lide og undgielde Eftter Lovens 6te bogs ? 15 Cap: 20 art: at vere? for denne hans gierning derfor en Ransmand. Sampt og at lide dom Eftter samme Capittels ? 1. art: at betale til lars gudtormsen eller hans fuldmegtige for det Rannede godtz derfor ? 20 Rixdr:, og i hvor vel af samme art: formelder derhos videre og høiere straf for saadan u=louflig gierning, saa dog for denne Ret Limitteris hand derfore i henseende for hans fattige qvinde og Mange smaa børns skyld, og ? hensette det til overdommerens velgrundende schøndsomhed. belangende processens bekostning da som ej i Retten blef fremvist Nogen skriftlig Reigning hvor meget dend kand have kostet, da tilfindis Jens Jensen dog iche dismindre til at betalle udj bemte: Sags anvende bekostning til Lars gudtormsen, Eller fuldmegtige derfor ? 4 Rixdr; og haver bemelte Jens Jensen foromRørde tilkiende 20 Rixdr: saavelsom det paa processens tilfunden bekostning, at betale til Lars gudtormsen eller hans fuldmegtige hans Joensen til den ? 1 Septembr. 1708:, under adfær eftter loven om det ei bliver Eftterkommet.
   Jens Jensen var begierende dommen beskrefvet, mens iche hafde forseiglet papier dertil at levere og iche heller var det her at bekomme hos Rettens betiender for betalling det Jens Jensen var begierende og erbøed sig dertil.

   Jens Jensen af vigen forregaf at have ladet Citere Niels Niels: Lemming til dette ting for hans udloflig og udRetmessige adfer, hand Nest afvicte høst da hand Reiste fra sin skipper Jeremias. Med sit og sin fattige qvindis og børns forventende lifes ophold. og dertil at andhøre vidnesbyr. Niels Nielsen Møde vedstoed Stefnemaalet.
   Jens Jensen beRobte sig paa vidner og bad de motte fremkomme, hvor da Lars Davidsen thienner bemte: Jens Jens: saa og Joen Andersen thiennende samme sted. Da som loven siger af første bogs ? 13 Cap: 17 art: at tyende skal ansees som villige vidner, hvorfore da samme prof er iche af Nogen kraftt i denne sag.

   Jens Jensen Endda foregaf at have ladet Indstevne hans hansen graa for Nogle ubeqvems ord hand til Jens Jensen skal have sagdt. Stefnings Mendene blef paaRobt Mens den Ene Nemlig Christen Jørgen var alt fra tinget afReist, hvorfore Sagen dennegang iche kand anfangis, Mens ophefver til loflig Stefnemaal skeer. Enddog den anden StefningsMand Gabriel Danielsen var her til Stede, saa forbliver det dog ved det øfrige.

Justisprotokoll Helgøy 1709

   Jens Jensen af Tønsvigen fremkom for Retten og foregaf at have til dette ting og holden Ret loufligen ladet indstefne dend dyderige Matrone Johanne Sal: Søren Peersen bogøes for hvis hendis Sal Mand skal vere skyldig Eftter obligation til Sal: Petter Casp?: Eller hans arfvinger,
   Paa dend dyderige Matrones vejne loed sig indfinde hendis Søn Mons'r: Antoni vilhelm, til giensvar som vedstaar stefnemaalet at vere lofligt.
   bemelte Antonj var paastaaende at Citanten motte fremvise fuldmagt, hvorda Jens Jensen fremviste En messive af datto Stegen d: 23 July Ao: 1708. under Anders parelius sin haand, Med begierd at paatale sagen, derimod protesterit, bemte: Antoni at saasom Jens Jensen iche fremviste loulig fuldmagt fra de berettiget formeener hand at vere fri for Meere hans tiltale.
   Jens Jensen derimod erbøed sig at erlegge penger for forseglet papier at tralatere hans før benemte messive paa, Mens var iche hos Nogen at bekomme, denegang afsagt,
   Saasom Citanten Ej fremviste louflig fuldmagt, hvor Eftter Sagen kunde forretages til Endelighed, hvorda Sagen viler til Nermere Stefnemaal skeed Eftter louflig fuldmagt, som Jens Jensen fra de beRettiget haver sig at forskafve.
   bemte: Jens var begierende ovenskrefvne beskrefvet,

Justisprotokoll Helgøy 1712

Olle thommesen paa Tønsvigen var og Indstefnet for begaaet lejermaal med, Dorte Olsdatter, bet: Personer møtte iche; hvornest lensmanden Niels Niels: forregiver de at vere lovligen Varslet. dennegang afsagt, At som disse 2de persoener iche Eftter Stefnemaal haver villet parerit, saa forreleggis dennem lauddag til Neste ting at møde og svare til Sagen. og derpaa at anhøre Dom.

Justisprotokoll Helgøy 1715

   Jens Jensen af Tønsvigen hafde til dette ting Indstefnet, Niels thommes: i daafiorden, for En koe hand hos hannem haver haftt paa leje, og samme koe har ladet for hannem forkommet.
   Niels thommesen blef paaRaabt, Mens befandis ej at vere tilstæde, hvornest lensmanden beRetter hand at vere loflig Stefnet, hvor Eftter Citanten paastoed at hannem motte forreleggis lauddag til Neste ting at Møde og anhøre dom, dennegang afsagt.
   Niels thommesen som dennesinde ej Eftter Stefnemaal har villet Mødet, forreleggis da laudag til Neste ting her i tingstedet holdende at Møde og til sagen at svare, Eller og at have skade for Mudtvillig udeblivelse

   Jens Jensen Stabrun tønvigen hafde til dette ting Indstefnet Niels thommesen find Søer Grundfiord, for En koe bente: Jens formeener sig hos hannem at have; Niels thommesen find møtte og vedstod Stefnemaalet og svaret til sagen.
   Citanten beRettet at hand ungefær for En 13 aars tid siden har levert denne Niels thommes: find 1 kalf til at opfoestre, som og forblef hos hannem til hun var blefven koe, og Eftter at dend hafde for opfostring Melchet sig frj, har Endda verrit hos hannem paa leje fra 1?2 aar.
   Contraparten Eftter tilspørsel af Retten, bejaet dette af Citanten indførde, og kunde iche fragaae det.
   Citanten var dom paastaaende Med formeening at i fald hand Ej Eftterkommer at betale ham koen Med ? 4 rdr: for koen og de 2de aars Resterende leje, da at Debitoren, bør Indtræde i hans thienniste til gieldens betalning. Dømt og afsagt. Niels thommesen find, som her inden Retten ej kand fragaa at have antaget af Jens Jensen, 1 kalf til opfostring, som og Eftter Egen vedstaaelse har veret hos hannem saa lenge, og af sin Melchning betalt sin opfostring, og derforuden vedstaaet at Indestaae med 2 aars leje, Som Citanten giør beRegnet til penger Med koen og de 2 aars leje tilsammens ? 4 rdr: alt saa tilfindis bente: Niels thommes: find, at betale inden 15 dager Eftter denne doms afsigelse, til benefnte Jens Jens: de skyldige ? 4 rdr:, Eller og saafremt pengene ej til Rette tid Ej vorder betalt, da tilfindis hand at Indstige i dette Nestkommende slotte Arbejde, hos Jens Jensen til ovenmeldte 4 rdr: Med arbejde Er vorden fornøjet, processens omkostning, betaler Niels thommes: med ? 3 ort.

Justisprotokoll Helgøy 1720

Jens Jons: af Tønsvigen, Paa Niels Erichsen af Scherføen sine vejne, fremstoed for Retten og var begierende, at dend sag angaaende dend tiltalle som bente: Niels Erichs: hafde til gunder Christophersen Selnes tillige med hans medskibbere, angaaende hans baad de hafde deris fisk hiem paa fra findmarken; hvilchen sag var indstefnt 1717 d=18 Juny, de Nu motte forretagis til doms afsigelse;
Hvornest de blev paaRaabt, Mens ingen af dem befandis her ved tinget tilstæde, iche heller sagde Jens Jens: de at verre Stefnet, mens for meente at som dennem forhen 1711 var forrelagt lauddag at Møde til Neste ting, som siden og blev forfuldt, mens formedelst Mellem tale derom at afhandle dend sag uden tinget, som dog Ej Endnu har kundet skeet, var hans Meening da dend Nu til Endelighed kunde udføris og paastoed paa Citantens vejne at de motte tilfindis at betale ham 20 w fisk i fragt, saa og 30 voger for sin bekostning baaden at hende fra Tromsen til Scherføen, med videre Erstatning for hvis af Rendskabbet kand vere borkommet, saavelsom og paastaaer processens omkostning. hvor om hand var dom paastaaende. hvorom da blev afskeediget, I hvor vel gunder Christophers: med sine andre medskibbere var 1717 d=18 Juny, forrelagt lauddag til Neste ting derEftter at Møde og tilsagen at svare, hvor Eftter dom da skulle fellis. Dog som sagen det udfordrer at de søgende Persoenligen faar at Møde; og det erfaris at de til dette ting iche har verret indstefnet saa kand ingen Endelig dom udj sagen kienddis; Mens Citanten haver dem til Neste ting at Indstefne, hvor nest de forreleggis da Eftter stefnemaal at Møde, Eller have skade for udeblivelse saasom da udj sagen Endelig dom skal vorde afsagt, saafremt de iche disinden kand blive indbyrdis foreent, om deris mellem havende

Justisprotokoll Helgøy 1721

Jens Jens: af tønsvigen fremstoed for Retten og forregav, at hand til dette ting haver ladet indstefne Niels tostesens qvinde Margrethe Jensdatter, for ærrørige ord; Benefnte qvinde Møtte og erbød sig til sagen at svare. Hvornest Citanten tilspurde hende hvor mange penger at det var, som hun siger sig paa hans gaar at verre staalet fra hende
dertil hun svarde at det var 9 1/2 rdr: hun der haver mist mens hvem der har taget dem veed hun iche, Videre tilspurde hand hende om hun haffte hannem og hans huus noget udærligt at paasige. Dertil hun svarde at hun iche viste noget udærligt paa ham og hans huus at sige, og iche heller har hun tillagt ham og hans huus noget udærligt.

Matrikkel 1723

TØNSWIGEN

Jens Jensen

Justisprotokoll Helgøy 1724

   Joen Anders: af Tønsvigen var tilligemed Dorthe Jensdatter ibid. til dette ting begge indstefnet for begaaet lejermaal tilsammen.
   benemte Personer befindis samme lejermaal at have begaaet, og at de iche Ecter hverandre, videre blev Effterspurdt hvad de til bøderne haftte at betale, dertil blev svaret at de slet intet var Ejende. Endelig fremkom Erich Peersen hersøen, og tilbøed sig for hende at betale ? 3 rdr. imod hendis thienniste igien at Nyde.
   sagefalds beRettiget paastoed at disse personer motte tildømmis de halfe bøder at betale og for Resten at strafvis paa Kroppen. herom afsagt.
   Som det befindis Joen Andersen og Dorte Jensdatter, at have begaaet lejermaal og aulet barn sammen udj løsagtighed, og de iche ecter hver andre, saa tilfindis da bente. Joen derfor at 6 rdr. og forde øfrige 6 rdr. af hans Resterende bøder bør derfor at stande udj halsjernet ved trømsøe kirche 2de søndager, Naar Gudsthienniste forRettis. Belangende qvindfolchet, hvis bøder Er 6 rdr. saa bliver Erich Peersen hersøen Effter sit giorde tilbud ved Retten, ansvarlig for hende at betale?3 rdr. og for dend øfrige Rest straffes hun med fengsel paa Kroppen.

Justisprotokoll Helgøy 1725

   Sr. Jeremias Eliasen haffte til dette ting ved hendrich hofnagel, og Elias hansen vandvog ladet indstefne Jens Jensen tønsvigen for sin skyld, saavelsom for Resterende udleg,
   Citanten loed fremkomme for Retten for bente. varselsmend, hvorde da Effter loven afhemlede Stefnemaalet, at de 14 dager for tingdag haffte Effter Jeremias sin ordre veret hos Jens Jens: i tønsvigen, og der for hans boepel i Egen paahør Stefnet hannem til dette ting at Møde, for hvis gield saavelsom det Resterende paa hans udleg, som Jens Jens: til Jeremias skyldig Er, saa hand afvicte Sommerting blev aresterit for.
   Jeremias fienskouv producerede hernest et udtag under Sorenskriverens haand, af skiffte forRetningen, som Erholdet Effter Jens Jensens Sal: qvinde Marte Boel, hvor afsees at Jeremias haver først hafft til foedring for laant goeds til ? 10 rdr. 3 Mk. 8 Sk. som derfor sees at have paa Skifftet bekommet udleg, videre deraf erfares at Jeremias ved samme skifftesholdelse har at foedre for Crediterede goeds, opløbende til dend Summa ? 140 rdr. mens formedelst boens slette tilstand, Er hannem derfor paa Skifftet ichun kundet bekomme udleg for ? 86 rdr. 3 Mk. 4 Sk., samme docoment var datterit Grebstad d=28 January ? 1724/: Nermere sees deraf at Citanten af sit udleg End? da monne Restere endeel løsøre som iche Er levert og beløber sig til dend Summa ? 10 rdr. 2 Mk. 12 Sk.
   hernest protesterede Citanten med formeening, at Jens Jens: vorder tildømt ej alleniste at levere ham hans Resterende udleg, mens End og tilfindis at betale sig de Resternde ? 73 rdr. 2 Mk. 12 Sk. af hans fordring, som hans boe ved Skifftis holdelse ej var tilstrechelig, at kunde derfor skee udleg til betalning.
   Jens Jensen som møtte herfor Retten, og tilsvarde sagen, begeerede at Jeremias sin Regnskabs bog fremvises her i Retten, hvor om af øfrigheden kand paaskiønnis, af hvad sort dend Er, og deraf Efftersees hvor af fodringen Rejser sig, og refererer og at dend Endelig maa udvise hvad Jeremias har førdt af Eders? boe alt til datto Registeringen af Sorenskriveren blev forRettet, hvor nest Jens Jens: finder sig og til fuldkommenhed.
   Citanten svarer hertil at hand haver beviist sit krav og fordring med sin meddelte laadsædel og formeener det at verre ham tilstrechelig beviis Noch til hans fordring. hertil svarede Jens Jens: at hand refererer sig til sit forrig indførde i denne sag, og ej videre i sagen at have at indføre, Som parterne intet videre sagde sig at have i sagen at Indvende, saa blev herom dømt og afsagt.
   Saasom Jeremias fienskouv, ved denne her i Rette lagte laadsædel af SkiffteforRetningen, Effter Jens Jensens Sal. qvinde, har dermed giort beviist til denne sin fordring hos Jens Jensen, dend at vere lovlig og Ret, Saa der imod de af Jens Jensens paastaaelse om ander beviiser til samme gield iche kand ansees til nogen hinder imod Citantens forhen beviste fordring
   Mens Jens Jens: tilfindis inden 15 dager at betale til Jeremias fienskouv, først det resterende af udlegget som er 10 rdr. 2 Mk. 12 Sk. dernest betaler hand de paa hovet Summen resterende ? 73 rdr. 2 Mk. 12 Sk. tilligemed processens omkostning med ? 2 rdr., alt under adfær Eftter loven. Jens Jens: var dommen begerende beskreven,

   Sr. Michel Hvid haftte til dette ting ved bondelensmanden ladet Indstefne Jens Jensen tønsvigen for hand afvicte aar undtvigte sin Arest,
   Jens Jensen svarede, og tilstoed Stefnemaalet at vere forkyndt ham mens hvem hand var stefnet af viste hand iche, dertil Sr. Hvid det at verre af hannem Citeret,
   Sr. Hvid tilspurde Jens Jens: om hand iche i afvicte sommer af fogden her paa tinget var paalagt og forkyndt arest i Kongens høye Nafn, at blive tilstæde her paa gaarden for dend skyld hand var skyldig til Jeremias fienskouv. dertil Jens svarede at hand iche kunde negte Eller fragaae det, at det Jo var saa i sandhed. dernest tilspurde Sr. Hvid Jens Jensen hvorledes hand har tordt understaae sig at bryde saadan arest og begive sig her fra stæden førend arestens lovlige ophefvelse, hvorved sagsøgeren befinder baade Institien og Retten at verre forhaanet, hvor imod Jens Jens: svarede at formedelst mit legems Reenlighed ved linnet at forsiune, dernest ogsaa at precavere min Saligheds sager, hvilche ieg vil formode at deris velærværighed Prousten atterer dertil Prousten som var her tilstæde ved Retten attestere at hand var til kirche og gich til Guds bord, og ej allene dette men at forklare hvorledis mig blev begeignet i medens ieg forblev 16 dager under dend lovlig arest, imidlertid fich ieg bud ved Niels Niels: sin thienner Nafnlig halfvor kom fra Carlsøe Kirche med saa danne ord, Jeremias spurde hvor i lefde, svarerhand paa Jeremias sin tale, hand lever vel. beRetter at Jeremias skulle sige Jens Jens: Mig synes hand gaar noget løs, giorde ieg hans Ret som hand var hver da skulle hand side i bolt og Jern, forblev saa Nogle dager der Eftter, imidler tid kom hans ærværdighed Prousten her til stædet begerede ved sit bud at ieg ville komme hand vil tale med mig, imidlertid, som ærværdighed og ieg stoed og talte sammen, kom Michel helges: ind brugte Mange ord, iblandt andre siger hand din skielm din bedragere, siger Prousten Gud velsigne Jer gaar paa døren, hvilchen ieg og giorde og gich saa strax ud, imidlertid Prosten i sin adferre drog af, forblev ieg til anden dagen Eftter Rejste til mit fattighiem, og da imidlertid Communicerede hand, og strax hand kom fra kirchen begierede ieg af mine børn at de ville vere mig følg attid?, at de ville føre mig til aresthuuset igien, hvorpaa svarede de ingenlunde, hvorfor iche svarede ieg dem igien, hvor til de svarede, vj var oppe paa qvitnes der Jeremias boer, hørde vj at Jer var truet bolt og Jern.
   vj ingen lunde førrer Eder derhen, hvorpaa Jens Jens: refererede sig at ville bevise med lovlig vidner som hand siunes, gyldig verre, paa staar om dommeren got synes for Retten Edsket verre, Sr. Michel Hvid her til svarede, at hand ville forbjgaae alt saadant vitløftighed, som iche vedkommer sager, men Eftterdj Jens Jens: sielv har tilstaaet, at have Entviget aresten, saa sættes hermed i Rette at hand Eftter loven Pag: 150 d: 17 art: at lide og undgielde for saadan formastelse. særdelis Eftterdj hans Creditor Nu til dette ting har udførdt hans ???? sag imod hannem, og vunden paa aresten, saavelsom gieldens lovlighed, En louvlig dom, herpaa begeris Rettens kiendelse. Hvorimod Jens Jens: forregav at dend agt fra første Roed hen refereris til Nerværende dommers forRetning, henskyder sig til En u=partisk dommere videre haftte parterne i sagen iche at Indvende,
   Dommeren optager denne sag til Endelig doms afsigelse til dend 3 July først kommende, da parterne paalegges at møde uden Steffnemaal paa det exstrating som da skal holdes paa Carlsøen der da at anhøre Endelig dom udj sagen.

Justisprotokoll Helgøy 1726

Et løst qvindfolch ved Nafn Susanne Andersdatter af tønvigen, som haver begaaet lejermaal og aflet barn med En dreng thiennende hos Antonia Bogøe ved Nafn beenjamen, og Nu er afRømt her fra landet, dette qvindfolch siges og dette at vere dend anden gang hos sig i løsagtighed haver veret henfaldet; videre beRettes at hun intet Er Ejende til sine bøders Erleggelse. dette qvindfolch var Nu indstefnet til doms paahørelse for denne sin forseelse. ligeledis var og Indstefnet, Olle Christophers: find En Ecte giftt mand tilholdende i Balsfiorden, for hand skal have begaaet horeris gierning, med et løs qvindfolch Marrit finskee; om disse personer blev Eftter spordt om deris tilstand hvad de til bødernis Erleggelse kand have at betale. hvor til laudRettet svarende et de var intet Ejende, og lefde i største armoed; Endog var indstefnt hemming Rønnelsen sandnes for lejermaal med Et qvindfolch af Hillesøe tingsted. disse siste møtte iche, og viste ej nogen vissig om Enten de Ecter hver andre Eller iche. herom afsagt,
Som dette løsse qvindfolch ved Nafn Susanne Andersdatter befindis dette at vere den anden gang hun haver begaaet løsagtighed og hun intet til sine bøders Erleggelse Er Eiende; thj tilfindis hun da at stande 3de søndager udj halsjernet ved Tromsøe Kirche Naar Gus thienniste der vorder holdet.

Justisprotokoll Helgøy 1728

Eftter at Hr Justitzraad Schelderups Skrivelse til fogden Tønder af datto Trundhiem d= 24 April. 1728, angaaende Jørgen Bergs angivende, om dend u=rigtige vegt hand melder om at skal bruges her i landet for meeninge Almue for Retten blev oplæst; giorde fogden derpaa tilspørsel, til samtlige Almue om de haftte noget at klage over deris vegt som de handler med, Enten Borgere Eller andre, derpaa de alle svarede Nej, undtagen Jens Jens: af vigen som berettet at Antoni Bogøe, og Christen hansen heggel: haftte strengere Bismervegt. End hand haftte, hvor da dend siste Eftter fogdens befalning her ved Retten indleverde sin bismer, Efttersom hand haftte dend med sig her ved tinget, som da af fogden inden Retten blev forsejlet. dernest sagde antoni bogøe sig iche at have sin bismer her tilstæde, mens beloftte ved hans hiemkomst at levere dend til Prousten i Tromsen, tilligemed dend hos hannem værende Jernvegt. at fogden der kunde dend annamme og Efttersee hvorledis dend er Conditioneret, og Conferrere dend med Jernvegten som hos bemelte Antonie Bogøe har verrit i forvaring. og af Almuen har verret bekostet.

Justisprotokoll Helgøy 1732

   Sr. Michel Hvid haftte til dette ting ladet Indstefne Jens Jens: af Tønsvigen for resterende leeding af begge hans brugende Jorder.
   Dend Indstefnte Møtte iche ej heller nogen paa hans vejne Indfandt sig at svare.
   Hvornest lensmanden fremkom og tilstoed at hand tilligemed Peer tomes: udj botten haver Indstefnet bemelte Jens Jens: lovlig. og at hand da svarede dem at Naar Sr: Hvid, betaler ham for sin dreng hans Anders: som hand har fra ham, saa skal hand ham igien hans paastaaende leding.
   Sr. Michel Hvid hertil svarede at hand kiender sig iche skyldig udj dend post, at Nu at tilsvare, mens hvis hand formeener sig der udj noget forurettet, haver hand hannem paa lovlig Maade at tiltale.
   Men Eftter sit Stefnemaal haver hand at fordre hos Jens Jens: leding fra Ao 1725 til indeværende Aar inclusive som Er 8te: Aar af hans brugende Jordeparter udj Tønsaasen og Tønsvigen Eftter hvert Aars ledings leg 12 mk: af hver jord, er tilsammens penger ? 2 rdr:, derpaa Er levert Ao 1929 1/2 pd. fisk for ? 1 ort. rester saa 1 rdr: 4 mk: 8 sk:, Hvor paa begieris dom, med fogdens bekostning.
   Dennegang afsagt.
   Saa som Jens Jens: iche dennesinde Eftter Stefnemaal har villet indfinde sig her ved tinget, denne sin sag at tilsvare. saa forreleggis ham laugdag til Næste ting at møde; saasom da udj Sagen schal vorde Endelig dømt og afsagt.

Justisprotokoll Helgøy 1735

   Ombods manden Sr Michel Hvid, Haftte til dette ting ladet Indstefne Jens Jens: tønsvig, for leding af begge sine Jorder, Nemlig tønsvigen og tønsaasen,
   Citanten loed indføre at Restantzen er fra Ao. 1725 til Nerværende tiid Hvorpaa er bet. Ao 29: 1/2 vog fisk med sin tiende.
   Der til svarede Jens Jens: og deponerede i Retten 4 mk. i pen? ger for leeding af tønsvig Jiord. hvad dend anden gaar angaar tilbyder ieg land Drotten eller de til herligheden berrettiget; at søge ham paa hans gaar og dersom hand iche da er fornøyet da henskyder hand sig til Kongens fogets exsecution
   Citanten beraabte sig allene paa de af Retten her fra stæden passerede leedings Mantaller og læg, aarlig: af Tønsvigen, Tønsaasen for leidendingen Jens Jens: at betale 12 mk: af hver Jordepart.
   Da Eftter dend Ny matriculering er ordineret at betales 4 mk: hver vog, hvilchen betalning hand prædenderer, saa fremt ledings Mandtallerne skal ved Magtstande. Dennegang afsagt.
   Eftter partirnes samtyche, opsættis denne sag til Næste ting, da de kand Indfinde sig til dommens anhørelse, imidlertid bliver de deponerede 4 mk: udj Retten bestaaende.

   Niels Bredal En Ung Karl værende hos sin fader Jens Jens: tøns? vigen, saa velsom Anne hansdatter af Selnes udj Ulsfiorden, varre begge til dette ting Indstefnet, for begaaet lejermaal til sammen.
   Paa Niels Bredals vejne møtte hans fader Jens Jens: Stabrun, og tilstoed stefnemaalet at verre hans Søn forkyndt, det samme og qvindfolchet tilstoed.
   Dend Indstefnte Anne hansdatter bekiende her for retten, at denne indstefnte Niels Bredal Er hendis Barnefader, til det barn hun i løs agtighed haver auflet. Jens Jens: som paa sin Søns Vejne svare det at verre saaledis, som hun der om bekiender;
   Dernest sagde hun at hand haver lovet hende Egteskab; Hvilchet Faderen paa sin Søns vejne og tilstoed.
   Eragtet,
   Som Jens Jensen paa sin Søns Niels Bredals vejne haver ej alle? niste tilstaaet Stefnemaalet; mens End ogsaa tilstaar hans forseelse i at have begaaet løsagtighed med denne indstefnte Anne hansdatter. saa kand vel derom ingen tvil værre, at sagen derom vel dennesinde kunde faa sin ende; Mens som her i agten fornemmis, af hendis bekiendelse, hand at skal have beloftt hende Egteskab, det faderen paa sin Søns vejne vel og Consenterede; iche desmindre eragtet Dommeren det fornøden at Personen som samme Egteskabs løftte skal have givet hende, sielf Persoenligen for Retten indfinder sig at fornemme derom hans tilstaaelse; thj opsættis denne sag til Næste ting; her i tigstædet holdende, og hannem forreleggis da at møde, til sagen at svare, eller at tage skade for udeblivelse.

Justisprotokoll Helgøy 1736

   Eftterskrefne personer indstefnt for Egteskabs bøde. Knud Johansen thiennende hos Daniel hansen langesund, for fortilig samme lej og auflet barn med sin Nu Egtegiftte qvinde Jane halfvorsdatter.
   Item Niels Jensen tønsvigen ligeledis for for tilig sammen leje med hans Nu Egtede qvinde Anne hansdatter,
   Noch Olle Aamunds: langesund for for tilig sammenleje med Marrite Michelsdatter som hand Nu er indladt i Egteskab med. Herom afsagt,
   Indstefnte Personer Knud Johansen langesund og Jane halvorsdatter samt og Niels Jens: tønsvigen og Anne hansdatter, Item Olle Aamunds: langesund og Marrite Michelsdatter, hvilche 3de par er befunden at have Egtet hver andre, Eftter at de først var henfaldet udj løsagtighed og auflet børn tilsammens, thi bliver deris bøder for hver par at tilsvare ? 3 rdr 2 mk: 4 sk:, saa og udj processens omkostning betaler de hver med ? 3 mk:,

Velærværdige Herr Henning Junghans haftte til dette ting ved Christopher Niels: Balsnes og Niels Olsen skiødskatter? ladet Indstefne Jens Christophers: Balsfiord, for resterende Rettighed og skyld til Prousten, som Jens Jensen tønsvigen som paa Proustens vejne talte paa sagen, sagde at det var 6 rdr:, Dend Indstefnte møtte iche.

Justisprotokoll Helgøy 1740

Noch En Bygselsædel og af Prousten udstædt d = 2 Aug: 1738. til Niels Jensen paa 1 pds: lejejord udj Tønsvigen som hans fader for hannem opladt haver, til tugthuuset betalt 6 sk:,

Justisprotokoll Helgøy 1743

En Bøxselsædel af Bemelte Herr Junghans udstædt d = 14 Novmbr: 1742 til torlef Erichs: paa 1 pds leje udj Tønsvigen, som Jens Jens: for hannem haver opladt. til tugthuuset batalt ? 12 sk:,

Enda Blev læst En Bøxselsædel af Prousten Herr Junghans udstæd d= 14 Novembr: 1742. til Olle Baarsen Paa 1 punds lejejord udj Tønsvigen som Niels Jens: Er frafløttet. til tugthuuset betalt ? 6 sk.

Justisprotokoll Helgøy 1745

endelig blev tilnævnet saamange nye mænd her udi dette Tingsted som findes, til at være laugrettsmend og fare til Lovmanden eftter Loven, for at aflegge Laugretts Eed, hvilke ere følgende: - - - - -, Torlev Eriksen Tønsvigen, Ole Baardsen item, - - - - -. Disse tilnævnes og anbefales at fare til lovmanden at aflegge deres Lovretts Eed, paa det de kand være i beredskab til Rettens betiening naar paafordris, følgelig lovens 1t bogs 7de: Cap: 2den art:

Justisprotokoll Helgøy 1746

Til laugrettes mend at betiene Retten til Sommertinget 1747, blev opnævnt - - - -, Tollev Eriksen Tønsvigen, - - -.

Justisprotokoll Helgøy 1747

1747 Dend = 5te Junii nest efter blev paa Gaarden Elvevold holdet almindel: Sommer og ledingsbergs ting med Helgøe tinglavs almue, Retten blev administeret af mig Sorensk: Thomæsøn tilligemed efterskrevne Eedsoevne laugrettesmænd, nemlig - - - -, Tollev Eriksen tønsvigen, - - -. Ved Retten var og nærvarende Kongel: Mayst: Foged Sr: Ursin.

Justisprotokoll Helgøy 1752

"Torlev Eriks: Tønsvigen" nevnes som stevnevitne.

Konfirmert 1764

Bosted	År	Fornavn	Etternavn	Alder
Wigen	1764	Baard	Olsen	23
OBS: Bare et fåtall av konfirmantene er innfört med bosted i kirkeboka, så registreringen er ikke komplett.

Folketellinga 1769

Gårdsnavn	Fornavn	Etternavn	Stilling	Alder	Kommentar
Tønsvigen	Ole	Baards.	bruker	60
Tønsvigen	Inger	Bersvendsd.	kone	40	"o.h."
Tønsvigen	Baard	Ols.	barn	26
Tønsvigen	Hans	Ols.	barn	24
Tønsvigen	Edias	Arnes.	barn	6
Tønsvigen	Brønel	Olsd.	tjener	60

Tønsvigen	Nils	Hans.	bruker	58
Tønsvigen	Kirsten	Olsd.	kone	60	"o.h."
Tønsvigen	Peder	Nils.	barn	21
Tønsvigen	Anne	Rasmusd.	tjener	31
Tønsvigen	Martha	Jonsd.	tjener	50
Tønsvigen	Margreth	Torløfsd.	tjener	15

Folketellinga 1801

Tønsvigen

Førenamn	Mellomnamn	Etternamn	Hushaldstatus	Alder	Sivilstand	Yrke	Kjønn
Paul		Pedersen	Husbonde	37	Begges 1ste ægteskab	Fæstebonde og fisker	M
Ingborg		Jonsdtr	Hustrue	30	Begges 1ste ægteskab		K
Peder		Paulsen	Deres børne	6			M
Jens			Deres børne	4			M
Berteus			Deres børne	2			M
Johanna			Deres børne	8			K
Thosten		Jensen	Husbonde	42	Begges 1ste ægteskab	Fæstebonde og fisker	M
Karen		Sørensdtr	Hustrue	33	Begges 1ste ægteskab		K
Jens		Thostensen	Deres børne	11			M
Søren			Deres børne	9			M
Ingbor	Maria		Deres børne	14			K
Ane	Kirstina		Deres børne	3			K
Petrica		Sandersdtr	Tjenste tøs	40	Ugift		K
Lars		Olsen Hagen	Husbonde	53	Begges 1ste ægteskab	Husmand med jord og bereeder skind til bonde brug	M
Berrit		Andersdatter Bruun	Hustrue	55	Begges 1ste ægteskab		M
Bærsvend		Olsen	Husbonde	32	Begges 1ste ægteskab	Fæstebonde og fisker	M
Ingbor		Thorsdatter Hagen	Hustrue	33	Begges 1ste ægteskab		M
Ole		Bærsvendsen	Deres børne	7			M
Giertrud		Olsdtr	Deres børne	10			K
Inger			Deres børne	9			K
Barbro	Lorentza		Deres børne	4			K
Elen	Olava		Deres børne	2			K
Ole		Baarsen	Hands fader	96	2den gang enkemand	Nyder underholdnig af sognets fattig kasse og af sønnen	M
Gunder		Kristofersen	Tjeineste folk	40			M
Karen		Olsdtr	Tjeineste folk	51			K
Ole		Larsen	Husbonde	39	Begges 1ste ægteskab	Fæstebonde og fisker	M
Clara		Olsdtr	Hustrue	47	Begges 1ste ægteskab		K
Gustav		Olsen	Deres børne	13			M
Ulrica		Olsdtr	Deres børne	14			K

Gårdsmatrikkelen 1838

Bruksnr	Løpenr	Bruksnavn	Eiers navn	Skyld i Daler-Ort-Skilling	Gammel skyld
8	31	Tønsvik	Efraim Knudsen	1-0-12-0	18 M¤ Fisk
8	32	Tønsvik	Hans Hansen	0-3-22-0	12 M¤ Fisk
8	33	Tønsvik	Bersvend Olsen	1-0-12-0	18 M¤ Fisk

Folketellinga 1865

Tønsvig 31
Hester: 1, Stort kveg: 8, Får: 14, Poteter: 1
Kristoffer Kjelsen, hf, Gdbr. Selveier, Fisker, g, 53, m
Sisilie M. Sørensdatter, hans Kone, g, 52, k, Balsfjordens Præstegjæld
Søren H. Kristoffersen, deres Søn, ug, 18, m
Morten M. Kristoffersen, deres Søn, ug, 14, m
Karl A. Kristoffersen, deres Søn, ug, 12, m
Kjel Kristoffersen, deres Søn, ug, 10, m
Karoline Kristoffersdatter, deres Datter, ug, 24, k
Julianna K. Kristoffersdatter, deres Datter, ug, 22, k
Nikoline Kristoffersdatter, deres Datter, ug, 20, k

Tønsvik 32
Hester: 1, Stort kveg: 7, Får: 15, Poteter: 7
Berte Moe, hm, Gdbr. Selveier, e, 57, k, Østre Totens Præstegjæld, Apost. Frim.
Knut Moe, hendes Søn, driver Gaarden hjemme og er Fisker, ug, 23, m, Tromsø
Nils J. Moe, hendes Søn, driver Gaarden hjemme og er Fisker, ug, 18, m
Ludvig B. Moe, hendes Søn, ug, 16, m
Eline M. Moe, hendes Datter, ug, 20, k, Tromsø
Helmine Kristiansdatter, Pleiebarn, ug, 14??, k
Lars Jakobsen, Lægdslem, g, 56, m

Tønsvig 32
Hester: 2, Stort kveg: 3, Får: 12, Poteter: 3
Ole Kristiansen, hf, Gdbr. Selveier, g, 66, m, Balsfjordens Præstegjæld
Anne B. Johansdatter, hans Kone, g, 50, k
Andreas Olsen, deres Søn, Fisker, ug, 21, m
Lorents A. Olsen, deres Søn, ug, 9, m
Hansine A. Olsdatter, deres Datter, ug, 14, k
Golla E. Olsdatter, deres Datter, ug, 12, k
Hanna M. Olsdatter, deres Datter, ug, 6, k

Tønsvig 33b
Hester: 1, Stort kveg: 3, Får: 10, Poteter: 1 1/2
Peder Larsen, hf, Gdbgr. Selveier Fisker, g, 47, m, Værdalens (Stiklestads) Præstegjæld
Henrikke I. Larsdatter, hans Kone, g, 38, k, Balsfjordens Præstegjæld
Gerhard T. Pedersen, hans Søn, Fisker, ug, 20, m, Tromsø
Sedolf B. Pedersen, hans Søn, ug, 15, m, Tromsø
Laurits K. Pedersen, deres Søn, ug, 10, m
Nils A. Pedersen, deres Søn, ug, 1, m
Karen A. Pedersdatter, deres Datter, ug, 12, k, Tromsø

Matrikkelen 1886

Gårdsnr. 11 Bruksnr. 1: Tønsvik/Tønsvik - Knud Moe
Gårdsnr. 11 Bruksnr. 2: Tønsvik/Tønsvik - Nils Moe
Gårdsnr. 11 Bruksnr. 3: Tønsvik/Tønsvik - Laurits Johannessen
Gårdsnr. 11 Bruksnr. 4: Tønsvik/Tønsvik - Peder Larsen

Folketellinga 1900

Gardsnr	Bruksnr	Gardsnavn
11	2	Tønsvik

Fornavn	Etternavn	Kjønn	Familiestilling	Sivilstand	Yrke	Fødselsår
Nils Johan	Moe	m	hf	g	Jordbruger Selveier og fisker	1848
Otelie	Larsdatter	k	hm	g	Gaardmandskone	1847
Lars	Moe	m	s	ug	Fisker og arbeidsmand	1872
Ludvig	Moe	m	s	ug	Skomagerarbeider	1874
Karl	Moe	m	s	ug	Tømmerarbeider	1876
Alfred	Moe	m	s	ug	Fisker og jordarbeider	1878
Nanna	Moe	k	d	ug	Husgjerning	1882
Nils	Moe	m	s	ug	Gaardsarbeide	1885
Alma	Andresen	k	Pleiedatter	ug	Datter	1891

Gardsnr	Bruksnr	Gardsnavn
11	3	Tønsvik

Fornavn	Etternavn	Kjønn	Familiestilling	Sivilstand	Yrke	Fødselsår
Laurits	Johansen	m	hf	g	Jordbruger Selveier og fisker	1856
Eva	Johansen	k	hm	g	Gaardmandskone	1860
Ingvart	Lauritsen	m	s	ug	Fisker og jordarbeider	1879
Kajanus	Lauritsen	m	s	ug	Søn	1885
Strømme	Lauritsen	m	s	ug	Søn	1890
Alvilde	Lauritsen	k	d	ug	Datter	1893
Ragnhild	Lauritsen	k	d	ug	Datter	1895
Emma	Edvartsen	k	tj	ug	Tjenestepige Husgjerning	1874

Gardsnr	Bruksnr	Gardsnavn
11	4	Tønsvik

Fornavn	Etternavn	Kjønn	Familiestilling	Sivilstand	Yrke	Fødselsår
Laurits	Pedersen	m	hf	g	Fisker og jordbruger Selveier	1856
Amanda	Larsen	k	hm	g	Gaardmandskone	1871
Karoline	Hermansen	k	fl	e	Husgjerning	1845
Nils	Pedersen	m	fl	ug	Fisker	1865
Anny	Lauritsdatter	k	d	ug	Datter	1895
!!	Lauritsen*	m	s	ug	Søn	180800
Jakob	Gerhardsen	m	Pleiesøn	ug	Pleiesøn	1891
Georg	Nilssen	m	s	ug	Søn	1893

Gardsnr	Bruksnr	Gardsnavn
11	1	Tønsvik

Fornavn	Etternavn	Kjønn	Familiestilling	Sivilstand	Yrke	Fødselsår
Knut	Moe	m	hf	g	Jordbruger Selveier og fisker	1843
Karen	Larsen	k	hm	g	Husgjerning	1856
Leonhard	Moe	m	s	ug	Fisker	1881
Henriette	Moe	k	d	ug	Husgjerning	1883
Berthe	Moe	k	d	ug	Husgjerning	1885
Julian	Moe	m	s	ug	Søn	1887
Torvald	Moe	m	s	ug	Søn	1888
Amalia	Moe	k	d	ug	Datter	1890
Karl	Moe	m	s	ug	Søn	1892
Knuttia	Moe	k	d	ug	Datter	1895

Gardsnr	Bruksnr	Gardsnavn
12	1	Tønsnes

Fornavn	Etternavn	Kjønn	Familiestilling	Sivilstand	Yrke	Fødselsår
Morten	Eilertsen	m	hf	g	Fisker og jordbruger Selveier	1841
Karoline	Kristoffersen	k	hm	g	Gaardmandskone	1843
Eline	Mortensen	k	d	ug	Husgjerning og Søm	1867
Karl	Mortensen	m	s	ug	Fisker og jordarbeider	1869
Seselie	Mortensen	k	d	ug	Husgjerning	1875
Stefanus	Mortensen	m	s	ug	Fisker	1878
Edvart	Mortensen	m	s	ug	Søn	1883
Alfred	Moe	m	fl	ug	Søn? af Gaardmand	1893
Kristian	Stefanussen	m	fl	ug	Fisker	1876

Matrikkelutkastet 1950

11	Tønsvik
1	Tønsvik	1 mark 09 øre	Julian Moe
2	Tønsvik	1 mark 68 øre	Thorleif Svendsen
3	Tønsvik	1 mark 80 øre	Ingvard Johansen
4	Tønsvik	1 mark 55 øre	Johan Andreassen
5	Heim	1 mark 06 øre	Thorvald Moe
6	Polheim	0 mark 01 øre	Reidulv Andreassen
7	Sommerheim	0 mark 01 øre	Roald Mortensen, Hans Hansen, Einar Ingebrigtsen og Hans Schjølberg
8	Nordli	0 mark 75 øre	Edvin Eilertsen
9	Haugtun	0 mark 02 øre	Nelly og Agnes Dragøy
10	Nilsebu	0 mark 01 øre	John Nilsen
11	Elvesus	0 mark 01 øre	Øivind Holm
12	Skogli	0 mark 10 øre	Edvin Eilertsen
13	Vedhaugbakken	0 mark 05 øre	Signe Moe, Astrid Moe og Jenny Moe
14	Møllehagen	0 mark 02 øre	Amanda Pedersen
15	Fossmo	0 mark 05 øre	Olaf E. Lauritsen
16	Hov	0 mark 01 øre	Roald Mortensen, Hans Hansen, Einar Ingebrigtsen og Hans Schjølberg
17	Pustut	0 mark 01 øre	Roald Mortensen, Hans Hansen, Einar Ingebrigtsen og Hans Schjølberg
18	Trollheimen	0 mark 15 øre	Thoralf Moe
19	Ragnhildshaug	0 mark 01 øre	Ragnhild Skånevik
20	Bjørnebo	0 mark 01 øre	Ludvik Moe
21	Friheim	0 mark 10 øre	Tromsø Jern og Metall arbeiderforening
22	Karistad	0 mark 01 øre	Thorvald Moe

Tromsøysund bygdebok - et dugnadsprosjekt på Internett

Besøkere online: ¦ Besøkere i dag: